top of page

Foto: Suste Bonnén

IMG_7503.jpg

SYNGESALONEN
- når vi synger sammen giver vi hinanden et poetisk og musikalsk tonebad

‘Syngesalonen’ oplever vi glæden ved fællessangens puls og poesi, når alle stemmer i.

Siden 2016 har der været afholdt Syngesaloner én gang om måneden på vekslende ugedage under ledelse af Helle Solvang. 

Vi synger et udvalg af hjertegribende og tankevækkende perler fra sangskatten – gamle såvel som nye – danske såvel som udenlandske.

 

Ofte lærer vi sange udenad og indimellem kigger tidens toneangivende komponister forbi og synger deres sange med os.

 

Vi giver sangstemmen plads til at folde sig ud og hjerterne mulighed for at åbne sig på en hverdag i mødet med smuk og tidløs poesi.
 

Alle er hjertelig velkomne!

Helle Solvang 

IMG_0929.jpg

Syngesaloner i Karen Blixens åndehul

Karen Blixen Museum - Fuglereservatet Rungstedlund 2021 - 2022 - 2023 - 2024
Nye datoer er: 12. juni, 25. juni og 13. august

Læs mere HER

Kommende begivenheder

  • Meditativ sang, fortælling og musik  under trækronerne (1:3)
    Meditativ sang, fortælling og musik  under trækronerne (1:3)
    ons. 12. jun.
    Karen Blixen Museum
    12. jun. 2024, 17.00 – 18.30
    Karen Blixen Museum , Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst, Danmark
    Igen i år byder vi på Syngesaloner midt i det fredfyldte Fuglereservat, hvor sang, fortællinger vil skabe rammerne for en sanselig poetisk naturoplevelse.
  • Meditativ sang, fortælling og musik  under trækronerne (2:3)
    Meditativ sang, fortælling og musik  under trækronerne (2:3)
    tirs. 25. jun.
    Karen Blixen Museum
    25. jun. 2024, 17.00 – 18.30
    Karen Blixen Museum , Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst, Danmark
    Igen i år byder vi på Syngesaloner midt i det fredfyldte Fuglereservat, hvor sang, fortællinger vil skabe rammerne for en sanselig poetisk naturoplevelse.
  • Meditativ sang, fortælling og musik  under trækronerne (3:3)
    Meditativ sang, fortælling og musik  under trækronerne (3:3)
    tirs. 13. aug.
    Karen Blixen Museum
    13. aug. 2024, 17.00 – 18.30
    Karen Blixen Museum , Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst, Danmark
    Igen i år byder vi på Syngesaloner midt i det fredfyldte Fuglereservat, hvor sang, fortællinger vil skabe rammerne for en sanselig poetisk naturoplevelse.
Kopi af metronomen (1).jpg

“Helle giver det hele sjæl og lys.
Det er lang tid siden fællessang har rørt mig så rent”

— Zakia Elvang, We Do Democracy

Syngesalonen på Tagfarmen ØsterGRO

August 2021

Mød Helle Solvang

Mød Helle Solvang

Stifter og leder af Syngesalonen

Med Syngesalonen har Helle Solvang siden 2016 opbygget et unikt fællesskab for sang, hvor alle kan være med. Et forum, hvor vi dykker ned i den danske sangskat og dens poesi i en tryg atmosfære. 
 

Helle Solvang er uddannet i 'Moderne Kultur og Kulturformidling' fra Københavns Universitet og korleder fra Musikvidenskabeligt Institut.

 

Hun har gennem mange år været engageret i at skabe rammer for sang og samvær som leder af Copenhagen Choir Festival og formand for Danske Kammerkor - en sammenslutning af top-kor i Danmark. Hun har sunget i kammerkorene Camerata og Hymnia og deltaget i flere cd-indspilninger og internationale kor-konkurrencer.

 

Helle Solvang har i gennem 20 år været tilrettelægger og vært i DR Kultur og stod bla. bag DR P2-serien 'Vis mig din sang, skat' om 42 danskeres forhold til deres hjertesange, som blev sendt i 2018. Senest har hun produceret podcastserien 'I øst og vest med Sangskatten' (2023) for Spillestedet Vega. Lyt med HER og på alle streamningtjenester.

Til dagligt er hun engageret i at udvikle vores møde- og samtalekultur i sit produktionsselskab Værtskabet og har stiftet 'Jordens Skole' - en medie- lærings- platform styrkelse af forholdet mellem land og by, menneske og natur.  

Grundtankerne

Syngesalonens DNA

Illustreret Rosemary
Hjertesang

Begrebet hjertesang bliver ofte anvendt om sangene fra den danske sangskat og i særdeleshed de sange, vi finder i salme- og højskole-sangbogen. Måske er det fordi sangene, ligesom alle gode digte og al stor kunst, skaber en forbindelse mellem det jordiske og det åndelige. De lader noget større synge igennem os, og vi oplever at stemmen bliver bevæget og beriget af en kærlig vibration. Et åndedrag fra et større sted. 

Udenadslære

Når man har lært en sang at kende og kan synge den udenad, så har man taget det til sit hjerte. På engelsk bruger man den smukke betegnelse 'Singing by heart' om at have lært noget udenad. Når vi fortæller og synger fra det sted, rører vi den etiske streng i os, og det budskab vi sender ud rummer kærligheden i sig. Måske er det netop derfor fællessang virker så stærkt på os. 

Naturen

I dag har de færreste en naturlig forbindelse til naturen. Vi er besøgende i naturen eller driver rovdrift på den uden at vide eller tænke over det, når vi fx handler og forbruger. Heldigvis bliver vi gennem sangskatten mindet om, at årstiderne skifter, at høsten er resultatet af måneders forberedelse og fotosyntesens mirakel. Gennem sangene bliver vi forbundet til det største og det mindste og bliver ydmyge overfor alt det, der spirer og gror. 

Illustreret Mint
Samhørighed

Samhørighed betyder, at man har følelsen af at høre sammen. I Syngesalonen træner vi vores evne til at 'høre' sammen. Den slags fællesskaber findes der ikke mange af og derfor oplever mange Syngesalonen som et fristed. Et sted, hvor navne, titler og meritter ikke er vigtige, men hvor alle er med til at skabe et klang-billede som man kan bade sig i. Derfor er Syngesalonens motto:
'Fællessang er noget vi giver til hinanden'. 

Sangskatten

Sangskatten er vores fælles guld. Det er sange, som er skabt i vores tid eller sange, som er blevet overleveret igennem generationer. Det er helt særligt for vores kultur, at vi har fællessange, der udtrykker alle de følelser, vi hver især kan have - eller som vi kan opleve i fællesskab, som folk. Det vigtige er, at vi synger sangene og at vi også lærer dem videre til vores børn - for det er sådan, vi skaber en levende sangskat.

"Hør vinden sukker bag en hæk
en villavej er øde
og årets første vintergæk
der hvisker om de døde
Min sorg er vred
og uden fred
jeg vakler rundt og råber 
forlagt blandt verdens tåber"

Stine Pilgaard, 2019

 

 

Læs her om tidligere begivenheder og de gæster og temaer som Syngesalonen har budt på gennem alle årene. 

Syngesalonen er fuld af livsglæde og smuk poesi 

Kontakt Syngesalonen

Telefon
E-mail
Stifter og Leder af Syngesalonen

+45 51 44 56 10

Helle Solvang

Nyhedsbrev

Tak for din indsendelse!

bottom of page