man. 16. nov. | Zoom

De Nye Sange 2 - online event med Sara Grabow

November byder på endnu en dejlig sangaften med Syngesalonen - denne gang bliver det online og i selskab med sanger, sangskriver og komponist Sara Grabow. Sara har tidligere gæstet Syngesalonen til helt unikke oplevelser - og nu får vi heldigvis muligheden igen!
Man kan ikke længere tilmelde sig
De Nye Sange 2 - online event med Sara Grabow

Tid & sted

16. nov. 2020 19.00 – 20.30
Zoom

Om eventet

Til denne særlige aften i Syngesalonen sender vi live fra Metronomen. Helle Solvang guider os igennem aftenen og Sara Grabow medbringer sin guitar og sin smukke stemme. Sammen synger vi både Saras egne kompositioner og nogle af de helt nye sange i Højskolesangbogen.

Sara Grabow har i mange år arbejdet med stilheden og igennem udforskningen af det stille rum fundet et udtryk, der rummer både en stor sensibilitet og styrke. Ingen er derfor bedre til at skabe en fordybende og indadvendt stund fuld af klang og nærvær.

Sæt derfor et stort kryds i kalenderen d. 16. november kl. 19.00-20.30, hvor vi inviterer til en online event med et udvalg af sange fra sangskatten – herunder Pia Juuls genforeningssang ’Hver dag en ny dag’.

Aftenens vært er Helle Solvang

Helle Solvang er selvstændig radio- og scenevært, kulturformidler og dokumentarist. Hun er stifter af sang-fællesskabet 'Syngesalonen' og står bag DR P2-podcast-serien 'Vis mig din sang, skat'. Hun er sangvært i projektet 'Sangskatten', hvor Syngesalonen og sangglæden bringes rundt i hele landet bakket op af spillestedet Vegas Husorkester. Hun er tidligere sanger i Kammerkoret Camerata og Kammerkoret Hymnia og har deltaget på flere cd-indspilninger. Har været leder af Copenhagen Choir Festival og formand for Danske Kammerkor.

PRAKTISK INFORMATION Alle er velkomne - og du sikrer din plads ved at købe billet på forhånd.

Pris: 65 kr. (+gebyr) betales på forhånd via Billetto:

https://billetto.dk/e/de-nye-sange-2-online-event-med-sara-grabow-billetter-487603

Inden eventet sendes der et link ud til Zoom via e-mail til dem, der har købt billet.

Dato og tid: Mandag d. 16. oktober 2020 kl. 19:00 - 20:30

Man kan ikke længere tilmelde sig

Del denne begivenhed