SYNGESALON I DEMOKRATI GARAGE
ons. 17. nov.
|Demokrati Garage
Tid og sted
17. nov. 2021, 19.00 – 20.30
Demokrati Garage, Rentemestervej 57, 2400 København, Danmark
Om eventet
SANGFÆLLESSKAB
Syngesalonen er et sangfællesskab for alle slags stemmer og for alle, der kan li at synge. Vi synger mest sange fra den danske sangskat – nye såvel som gamle sange – og glæder os til at fylde ’Folkestuen’ i det gamle autoværksted i ’Demokrati-garage’ med sang og klang. Syngesalonen inviterer skiftende musikere og sangskriver indenfor. Ved denne første Syngesalon i Demokrati Garage har vi fornøjelsen af at have Nikolaj Muldkjær med, som er ligeså stor en sang-nørd som Helle! Tilsammen ved de stort set ALT om danske sange og de har det tilfælles, at de brænder for at dele fortællingerne om sangene med andre.
HJERTESANG
Syngesalonen er også en poesisalon, hvor leder af Syngesalonen Helle Solvang nøje udvælger sange med tekster af høj karat og som taler til hjertet. Indimellem træner vi vores udenadsmuskel, for når vi kan sangene udenad, tager vi teksterne til os og begynder at synge friere og lytte bedre. Sangene bliver på sin vis til vores egne, og vi kan tage dem videre med ud i verden og skabe glæde ved at dele dem med andre.
SANGVÆRT Helle Solvang
AKKOMPAGNEMENT Nikolaj Muldkjær
ENTRÉ
100 kr. - betales i døren – enten kontant eller via mobilepay - til Helle Solvang: 5144 5610 (Skriv venligst 'Syngesalonen')
Helle Solvang er selvstændig radio- og scenevært, idéudvikler, kulturformidler og dokumentarist og har igennem 20 år været tilrettelægger og vært i DR Kultur. Hun er uddannet korleder fra Musikvidenskabeligt Institut og har bl.a. arbejdet som leder af Copenhagen Choir Festival. Helle Solvang er ligeledes stifter og leder af Syngesalonen, der arrangerer fællesskabs-events med fokus på poesi og ‘Singing by Heart’. Læs mere på Syngesalonen.dk