top of page
Forfatters billedeHelle Solvang
16. dec. 20203 min læsning

Sang fra Inger Christensens efterladte papirer

Digtet blev fundet i Inger Christensens efterladte papirer og udgivet posthumt i 2017. Det rummer en alvor, uhygge og realitetssans, som sætter ord på de tanker og spørgsmål, et barn går og tumler med. Komponisten Marianne Søgaard blev fascineret af barnets åbne og dybfølte spørgsmål, og melodien er med sin enkelhed tro mod det barnlige sprog og sang.


Digtet blev fundet i Inger Christensens efterladte papirer

Digtet Hvad findes der mere kom frem i lyset, da Inger Christensens efterladte arkiverede papirer blev udgivet posthumt i 2017. Digtet indgår i samlingen Som var mit sind lidt græs der blev fortalt. Komponist Marianne Søgaard blev fascineret af det dybfølte og filosofiske spørgsmål, som et barn stiller til sin mor.


Inger Christensen


Barnets åbne spørgsmål til verden

Sangen har det tilfælles med den populære godnatsang Solen er så rød, mor, at der åbent stilles spørgsmål til verden. Begge sange rummer en alvor, uhygge og realitetssans, som sætter ord på tanker, som børn tumler med.

Barnet spørger til mellemrummet mellem himmel og jord. Men her menes ikke de usynlige skabelses-energier, men ”de ting i et menneskes hjerne / der gør / vores jord / til en dødsmærket stjerne”. Og senere tilføjes ”de ting / der gør at vi tror, / vi aldrig bli’r to / abrikostræer der gror”. Spørgsmålet gentages, og mod slutningen lyder spørgsmålet, hvad der skal blive af os, ”når bomben er faldet / her hvor vi bor”. Et eksistentielt spørgsmål om, hvad der findes på ”den anden side” eller på en eventuel mennesketom jord.


Marianne Søgaard


Inger Christensen tager os med på en rejse

Inger Christensens digtning tager os med på en rejse fra de yderste svimlende galakser til det enkle hjemlige perspektiv. Hun peger på den orden og de systemer, der findes i universet og i naturen, og bringer disse sammenhænge ind i sproget. Dermed forener hun sprog, skabelse og stof i sin digtning. Eksempelvis er gentagelser og parringer en del af naturen og således også i sproget, som når hun anvender billedet af to abrikostræer og benytter gentagelsesmønstre i nærværende digt. Således søger hun gennem digtningen at implementere selve universets operativsystem på jorden.


Verdens skrøbelighed findes i menneskets tænkning

Verden er i hendes digtning både skøn og skrøbelig. I Hvad findes der mere antydes det, at skrøbeligheden findes i menneskets tænkning. Vi rummer undergangen i os, indtil vi skifter det herskende tankesæt ud og begynder at tro på, at vi er natur. Indtil vi begynder at træne vores sanser og sætte den sjælekraft og forestillingsevne fri, som vil gøre os i stand til opfatte os selv som del af et større økologisk kredsløb.

Den kosmiske såvel som den økologiske bevidsthed gennemsyrer Inger Christensens forfatterskab, og derfor fylder også menneskets destruerende og begrænsende egenskaber meget, som her i form af det antropocæne tankesæt og bomben.






















Melodien er tro mod barnets sprog og sang

Komponisten har været tro mod et barns sprog og sang, hvorfor melodien er helt enkel. Den bliver indledt med en åben og spørgende sekvens, der gentager sig. Der er lagt vægt på at skabe en stemning snarere end en egentlig melodi med fulde akkorder og trin. Det understreges af, at gentagelsesmønstret akkompagneres af akkorder uden terts.


Omkvædet er præget af eftertænksomhed

Mens melodien i verset bevæger sig fra kvint til kvint ledsaget af tomme akkorder, åbner omkvædet på en mol-terts og en fuld akkord, når barnet siger: ”Jeg mener”. Omkvædet er præget af en eftertænksom og alvorlig tone. Når barnet taler om ”et menneskes hjerne”, rammer sangen sit dybeste leje, hvilket understreger det dystre og fantasiløse i vores tænkning. Herefter bevæger melodien sig, og ved ordet ”dødsmærket” indtræder en for tonearten fremmed akkord, før vi bevæger os til en dominantakkord på ordet ”stjerne”, der leder os tilbage til tonearten.




/ Helle Solvang

Stifter og leder af Syngesalonen samt grøn folkeoplyser, dokumentarist/radiovært, kulturiværksætter, facilitator, inspirator, næstformand i Vallekilde Højskoles bestyrelse og medstifter af Københavns Højskole.











Helle Solvang har en række artikler i Sanghåndbogen – læs mere og køb bogen lige HER


Comments

bottom of page