Vindersangen År efter år
Forlaget Højskolerne modtog 405 bud i konkurrencen om nye fællessange til en grøn sangbog.
Vindersangen er fundet, og den sætter ord på glæden ved den banebrydende indsats for
naturen, som vi oplever i disse år! Grundtvig ville fryde sig over den sproglige finesse, at den foregår et stykke ude i fremtiden.
Årstiderne, fuglene og blæsten, der går frisk over Limfjordens vande, er rigt repræsenteret i vores
fælles sangskat. Så hvorfor en ny Grøn Sangbog? “Vi har brug for sange, der repræsenterer et nyt
natursyn og er tilpasset virkeligheden i dag, siger Helle Solvang, som i mange år har studeret og
formidlet vores fællessange. Hun er udpeget til programudvalget, som skal udgive Den Grønne
Sangbog i foråret 2027 med en række nyskrevne sange. Og allerede nu er én af sangene med titlen
‘År efter år’ blevet offentliggjort. ‘År efter år’ er et optimistisk bud på at synge fremtidens frodige
landskaber og forvandlinger frem
Optælling af arter i Den Blå
Den Blå Bog - Højskolesangbogen - er én af de mest populære sangbøger herhjemme og blandt de
mest solgte bøger. I 2020 udkom 19. udgave med i alt 601 nye og gamle folkelige fællessange. Den
allerførste udgave udkom i 1894 og siden er den løbende blevet revideret og opdateret, så den til
enhver tid både afspejler vores historie og tiden, vi lever i. Men gør den nu også det?
Mens landet mere eller mindre var lukket ned under corona-krisen i 2000, satte jeg mig for at optælle
og granske natur-sangene og tælle arterne i Den Blå Bog. Jeg havde sunget dem alle hundreder af gange. Men hvad handler de egentlig om? Hvad fortæller de om den natur, der var engang? Hvilke arter bliver nævnt? Hvilke bliver ikke nævnt? Og hvad med de arter, som er forsvundet, eller som er på rød-listen? Hvad med sange om, at klimaet er ude af balance eller om et natur-venligt landbrug, der viser en vej frem?
Savnede flere forskelligartede sange om natur
Når jeg holder sangforedrag og syngesaloner rundt omkring i landet og lægger op til sang og samtale
om naturen, savner jeg ofte sange om, hvordan landet ligger i dag. Nye sange, som vi kan synge
fra et sted, som ikke er så distanceret og romantiseret, som mange af 1800-tallets naturhymner er.
Jeg savner sange om, at vi selv er del af den, sanselige og opbyggelige. Hvor det rodede og vilde
også har en stemme. Hvor flere arter end duer, svaner og den rødlistede vibe er på læberne. Sange,
hvor vi kan synge om sorgen over tabet af arter, der aldrig kommer igen, sange om at bevare håb og
motivere til handling. Sange om at være et menneske, som ikke blot ‘bruger naturen’ eller ‘føler sig
forkert’ i naturen, men som rent faktisk kan gøre en aktiv forskel for at genopbygge og få den til at
blomstre. Det er stærkt, hvis vi har sange i vores fælles skatkiste, der udtrykker mangfoldigheden af
de følelser omkring naturen, som rent faktisk eksisterer i dag.
Derfor er jeg også glad for at være inviteret til at sidde i redaktionen og programudvalget for en ny
grøn sangbog, som udkommer på Højskolernes forlag i begyndelsen af 2027. Jeg er i kompetent og
livfuldt selskab med tovholder, forlagsredaktør, pianist og komponist Rasmus Skov Borring og forfatter
Dy Plambeck, og vores opgave er at kuratere en buket af eksisterende såvel som nye sange. Vi har
et tæt samarbejde med 15. Juni Fonden, som støtter arbejdet med udbredelse af sangbogen under
mottoet: Naturen som folkesag.
Vi satte arbejdet i gang ved at prikke til nogle af landets mest elskede fællessangs-snedkere og
lavede samtidig et ‘open call’, hvor alle danskere fik muligheden for at sende en sang om naturen.
Processen er afsluttet og vi fik over 400 sange tilsendt. I september '26
løftede vi sløret for én af de 35 sange, som kommer i Den Grønne Sangbog.
Ordet skaber hvad det nævner
‘År efter år’ er en sang, som vi vendte tilbage til igen og igen. Den blev ‘hængende’ i krop og tid efter, at vi havde sunget den. Den løftede os op, og er også sprogligt vildt nyskabende og interessant.
"Ordet skaber, hvad det nævner", sagde Grundtvig og med det mente han, at vi kan manifestere en ny
virkelighed, ved at tale og synge om den. ‘År efter år’ er et optimistisk bud på at synge fremtidens
frodige landskaber og forvandlinger frem og sætte ord på glæden ved den banebrydende indsats for
naturen, som vi oplever i disse år. En bevægelse mod et grønnere og mere artsrigt Danmark og en
dybere forbundethed mellem menneske og natur.
Vi ‘drømmer landet mere pjusket’, hedder det.
Sangen forudser, at når der er gået nogle år, vil vi knapt kunne huske, at Danmarks natur fik
bundkarakter og gispede efter vejret.
Shëkufe og Julie Maria
Teksten er skrevet af forfatter Shëkufe Tadayoni Heiberg, som er kendt for sin naturlyrik, Livets verber
og fortællingen ‘Plantea sapien, om en kvinde, der planter sig selv som et træ.
Komponisten Julie Maria er en alsidig musiker og sanger, kendt for titelsangen til julekalenderen Pagten og for at vinde ‘Alsangkonkurrencen’ i 2020 med sangen Frihedens Lysdøgn, som er optaget i Højskolesangbogen.
Til sangen "År efter år" har Julie Maria skabt et legende undersøgende tonesprog. Som et forventningsfuldt
blad i en forårsbæk finder melodien vej forbi skovens kantarel, vadehavets silkehejreflok og hedens
vildheste. Fra den perlende lethed i versene bruser omkvædet frem i et jublende højtidsstemt
glædesudbrud.
Tæt på, nærværende, dyrebare og elsket
I ‘Den grønne sangbog’ er naturen ikke blot 'derude'., men tæt på, nærværende, dyrebar og elsket.
Den er i os og en del af tingene, som vi omgiver os med. Med sangbogen i hånden kan vi synge om rødderne, der vokser frem gennem sprækker, om vandet i vores kældre og vindens vilde kræfter. Og om
naturens svimlende mangfoldighed, fra den mindste irriterende savnede myg til hele verdensrummet.
Idag kan mange af os nævne flere Hollywoodskuespilleres navne end hjemmehørende arter i den
danske natur. Vi mister hver dag forbindelsen til naturen i takt med, at vi mister sproget for den, og
navnene på dyr og planter glider ud af vores ordbøger og vokabularium.
Jeg håber, at Den Grønne Sangbog med dens poetiske livtag med alt det levende, vil vække
nysgerrigheden og udvide vores ordforråd om naturen. Sangene viser at 'kærmindesøster',
'skovrandøje'; og 'myggen'' findes og inviterer os til at lægge skærmen og gå på opdagelse i sproget og
virkeligheden.
/ Helle Solvang
Stifter og leder af Syngesalonen og grøn folkeoplyser
Helle Solvang - Driver til daglig ByMarken - Rungsted Kyst og underviser i regenerativt jord- og havebrug. Fotograf: Stine Kofoed
FAKTABOX
Helle Solvang, skoleleder, foredragsholder og sangvært.
Cand.mag. i Musikvidenskab og Moderne Kultur og Kulturformidling.
Gennem en årrække programmedarbejder og vært i DR Kultur. I 2020 stiftede hun Jordens Skole - en
kursus- og medieplatform for økodannelse, regenerativ udvikling og ‘jordforbindelse’. Bl.a udbyder
Jordens Skole del-tids uddannelsen ‘Skab permahaver med børn og unge’ og fritidsaktiviteten ‘Gå til
have’. Helle driver ByMarken - Rungsted Kyst - et eksperimentarium for ‘Det sammenflettede kultur-
natur-landskab’. Hun er tæt knyttet til højskolebevægelsen, sidder i bestyrelsen for Valleklide
Højskole og har stiftet Syngesalonen - et musikalsk hverdagsfællesskab med sangskatten og poesien
i centrum.
Helle Solvang har en række artikler i Sanghåndbogen – læs mere og køb bogen lige HER
Læs mere om Syngesalonen lige her: Facebook-side: https://www.facebook.com/Syngesalonen/ Facebook-gruppe: https://www.facebook.com/groups/singingbyheart
Hjemmeside: www.syngesalonen.dk
Syngesalonen:
Jordens Skole:
Kommentarer